Den travle engelske hovedstad byder som sædvanlig på regn, shopping og voldsomme menneskemængder. Alt sammen noget, som kalder på en forfriskning og et skud tiltrængt energi.
Monster og Redbull er, som i Danmark, de helt store spillere i Londons supermarkeder, men enkelte lokale brands er også let tilgængelige - heriblandt dagens testsubjekt: Lucozade Original Energy.
En af de ældste brands på markedet, som blev opfundet i 1927 under navnet Glucozade og solgt som medicin med glukosesmag. Den orange farve samt glukoseelementet gjorde, at jeg forventede en meget sød omgang - på den dårlige måde.
Smagen er dog let citrus med klare associationer til Sprite, men samtidig meget udtørrende på tungen. Havde jeg smagt det blindt, havde jeg nærmere gættet på en tonic med citrus. Det er specielt og meget anderledes end typisk energidrikke (især de "originale smage"), men fungerer faktisk bedre end forventet.
Samlet vurdering: 3,7
Kommentarer