Vi er nu på Instagram. Følg os

Lanceringer

Bekræftet: Red Bull Winter Edition 2026 får smag af pistacie og bær

Emil Treo
15. september 2026 2 min læsning

Red Bull Winter Edition 2026 artikel

Rygterne har svirret længe – men nu er den god nok. Red Bull Winter Edition 2026 er bekræftet på Red Bulls egen instagram, og årets vintersmag bliver den opsigtsvækkende kombination af pistacie og bær. 

Det er en af de mere utraditionelle smagskombinationer, Red Bull har kastet sig over, og netop derfor har den nye Winter Edition allerede skabt stor interesse blandt energidrik-entusiaster.

Red Bull
Winter Edition 2026 - Pistacie & Bær
Bær Pistacie
-

Pistacie møder bær

Den kommende Red Bull Winter Edition kombinerer den nøddeagtige og cremede karakter fra pistacie med friske, søde og let syrlige bærnoter.

På papiret lyder det som en ret vild kombination – og bestemt ikke som den typiske energidriksmag. Men Red Bull har efterhånden gjort deres sæsonudgaver til et sted, hvor der bliver eksperimenteret med mere anderledes smagsprofiler.

Og hvis der er én ting, vi har lært af tidligere Editions, så er det, at de mest mærkelige kombinationer nogle gange ender med at blive de mest interessante.

Hvornår kommer den til Danmark?

Det store spørgsmål er selvfølgelig: Hvornår kan vi købe den herhjemme?

Der er endnu ikke meldt nogen officiel dansk lanceringsdato ud. Til gengæld er Red Bull Winter Edition med pistacie og bær allerede begyndt at dukke op i Finland og Norge.

Med lanceringen så tæt på Danmark forventer vi derfor ikke, at der går særlig lang tid, før den grønne Winter Edition også finder vej til de danske kølediske.

Jagten er officielt begyndt

Indtil videre må vi altså væbne os med lidt tålmodighed – og holde ekstra godt øje, de næste mange gang turen går forbi energidrikshylden.

Én ting er i hvert fald sikkert: Red Bull Winter Edition Pistachio & Berries er på vej, og så snart den lander i Danmark, finder du den selvfølgelig på Energino.

Kommentarer